Aftensmad og frokost, Tilbehør

Sund, kold kartoffelsalat

IMG_0722

En af favoritterne om sommeren er den klassiske kolde kartoffelsalat. Spækket med lækker smag og en masse kalorier, hvis du går efter den traditionelle opskrift med fuldfed creme fraiche. I denne udgave har jeg erstattet creme fraichen, med yoghurt 0,5 %, men du kan også med fordel anvende enten græsk yoghurt eller creme fraiche 9%.

Du skal bruge:

Til 2 personer og madpakken dagen efter:

750 g små kartofler, kogte
3 dl yoghurt natural
1 rødløg, hakket fint
1 æble, i små tern
2 spsk hvidvinseddike
Salt og peber
En god håndfuld friskhakket purløg

Fremgangsmåde:

Vend alle ingredienser undtagen kartofler i en stor skål. Smag til med salt og peber (den må gerne være forholdsvis krydret, da kartoflerne skal vendes i, og dermed neutraliserer de).

Skær kartoflerne i mindre stykker og vend dem sammen med dressingen. Drys til sidst med lidt frisk purløg. Velbekomme!

IMG_0721

IMG_0720

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *