Tilbehør

Rødbedehummus

DSC_0022

Rødbedehummus er oplagt som lækkert tilbehør til både vegetariske retter, men også på et stykke rugbrød med avokado, eller på tapasbordet med nogle lækre forskellige pølser og oste!

Jeg er helt tosset med den klassiske hummus, men det gør ikke noget at eksperimentere lidt. Og det har jeg gjort. Jeg har tidligere forsøgt mig med rødbedehummus, men det er ikke rigtig lykkedes for mig, at lave en jeg synes om. Jeg havde dog nogle rødbeder jeg skulle have brugt, og tænkte det var oplagt og give det et forsøg igen, og denne gang synes jeg virkelig det er lykkedes at lave noget jeg kan spise, med stor fornøjelse. Den stikker stadig ikke den klassiske, og da især ikke efter jeg har formået at lave en udgave jeg aldrig har smagt bedre selv.

Der bliver en forholdsvis stor portion ud af denne opskrift, men man kan med fordel halvere den. Jeg brugte i denne omgang kikærter jeg havde udblødt, men lavede opskriften, sådan at mængden af kikærter passer med hvad der, drænet, er i en dåse.

Du skal bruge:

Til 2 glas

1 ds kikærter (240 g udblødte og kogte kikærter)
500 g rødbeder,
2 fed hvidløg
1/4 løg
3 tsk tahin
2 spsk yoghurt
1 dl olivenolie
1 tsk spidskommen
1 knivspids chill
2 tsk paprika
Saften fra 1 lille citron (eller 1/2 stor)
Salt

Fremgangsmåde:

Kog rødbederne møre i letsaltet vand i ca. 35-40 minutter. Når de er kogt møre kan skindet nemt pilles af, og de skæres herefter i små stykker.

Pil hvidløg og løg og skær i mindre stykker og kom i blenderen og blend godt.

Skyl kikærterne godt og kom dem i blenderen.

Tilsæt rødbederne og de resterende ingredienser (hold dog lige igen med olie, tilsæt det lidt af gangen for at få den rette konsistens.

Smag til med salt og eventuelt lidt mere citron/krydderier. Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *