Bagværk

Grove fødselsdagsboller

DSC_0029

Lækre grove og luftige fødseldagsboller der også sagtens kan nydes selvom der ikke er fødselsdag!

Du skal bruge: 

Til 12 boller

25 g gær
6 dl lunkent vand
1,5 spsk fint salt
1,5 tsk honning
2 æg + 1 til pensling
1 dl havregryn
3 dl fuldkornshvedemel
7-8 dl hvedemel
Sesamfrø

Fremgangsmåde:

Opløs gær og salt i vandet. Tilsæt herefter de resterende ingredienser og rør godt sammen.

Ælt dejen i hånden eller på maskine i 5-10 minutter og lad den herefter hæve et lunt sted med et viskestykke over sig, i 2 timer.

Skær herefter bollerne ud i 12 stykker og rul dem godt runde. Jeg plejer at lægge dem ind i håndfladen og så rulle dem god på bordet til de er kuglerunde.

Læg dem herefter på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i 45 minutter.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft og pensl herefter bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.

Bag bollerne i ovnen i ca. 15-18 minutter. Du kan altid tjekke dit bagværk om det er færdigt, ved at vende bollen om og banke på bunden, hvis den er sprød og lyder hul er den klar til at komme ud.

Server bollerne lune, gerne med et godt lag smør, mums! Velbekomme!

DSC_0037

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *