Bagværk

Ciabattaboller – de bedste jeg nogensinde har smagt

DSC_0023

Jeg har længe tænkt over, at de ciabattaboller man køber (som altid er et hit) kunne man ikke lave lige så gode og luftige selv. Alligevel fik jeg eksperimenteret lidt med disse ciabattaboller, og lige pludselig sad den bare i skabet. Hvis du har en røremaskine vel og mærke. Jeg har desværre ikke en selv, men mine forældres blev dermed udnyttet til fulde da jeg var på miniferie hos dem. Bollerne blev glædeligt delt ud til både familie og venner, da jeg var vildt overrasket og stolt, over det resultat der kom ud af det. Så, hvis du har en røremaskine, vil jeg virkelig anbefale dig, at give dig i kast med denne opskrift. De er ikke hurtige at lave, men de er vildt nemme, da de blot passer sig selv i røremaskinen, og herefter bare skal hæve og skæres ud.

Jeg serverede dem direkte fra ovnen med smør eller ost og det var SÅ lækkert! Lidt senere da de stadig var lune, fremtryllede jeg lidt sandwiches med hummus, kylling, salat og avokado, og der var de virkelig også gode. Ellers vil jeg anbefale at lune dem inden servering, hvis de først er blevet kolde, og alternativt kan de lige komme en tur i brødristeren.

Af mel brugte jeg blot helt almindeligt økologisk hvedemel, og det blev super godt! Ellers kan du selvfølgelig eksperimentere, med lidt andre meltyper som manitoba eller durum. Jeg har ikke prøvet det selv, men vil holde jer opdateret hvis jeg prøver 🙂

Held og lykke med disse boller, og hvis du kaster dig ud i at lave dem, vil jeg MEGET gerne se resultatet! Du kan med fordel bruge Instagram, blot ved at tagge @fredesfoodlog eller brug hashtagget #fredesfoodlog.

Du skal bruge:

Til 14-16 boller

25 g gær
2 spsk salt
6 dl lunken vand
9 dl hvedemel + lidt ekstra

Fremgangsmåde:

Opløs gær og salt i vandet. Sigt melet i blandingen og rør det godt sammen. Dejen er meget våd, så selvom du får lyst til at tilsætte lidt mere mel, må du stole på at det nok skal lykkedes alligevel 🙂

Lad det trække ved stuetemperatur i 10 minutter. Rør det herefter på en røremaskine i 10 minutter ved højeste hastighed. Jeg brugte en Assistent røremaskine og der startede jeg med den runde cylinder formerede rører og jeg ved at våde kenwood og kitchen aid har en k-spade, her skal denne bruges.

Herefter skifter du til en dejkrog og kører den igen på røremaskinen i 10 minutter ved højeste hastighed. Du skal gerne kunne fornemme at dejen slipper bunden af skålen, det er nemmere at se i en kitchen-aid men du kan godt fornemme det i en assistent også.

Herefter skal dejen hæve (vigtigt du ikke flytter den over i en ny skål, så slår du noget af luften ud) et lunt sted i minimum 2 timer.

15 min inden de 2 timer er gået, tænder du ovnen på den højeste temperatur som muligt, varmluft (vores kan gå  til 280 grader, men hvis din går til 300 grader er det super). Bagepladen bollerne skal bages på, skal stå i ovnen og være varm, når bollerne skal bages.

Drys godt med mel på køkkenbordet, og hæld dejen ud herpå. Her er det meget vigtigt at du ikke bare vender bunden i vejret på skålen, du skal ligesom hælde dejen ud, og trække skålen samtidig med at du forsigtigt løsner dejen fra skålen.

Herefter drysser du dejen med en god håndfuld mel. Hvis ikke der kommer ekstra mel på dejen, er det næsten umuligt at få skåret bollerne ud i ordentlige stykker.

Når du skal skære bollerne ud, og dermed ‘forme’ dem, er det vigtigt at have nogle oplagte redskaber, da du ellers kan risikere at slå luften ud af bollerne. Jeg brugte med fordel 2 dejspatler til at skære bollerne ud, og løfte dem over på et stykke bagepapir.

Når alle boller er ‘formet’ og løftet over på bagepapiret bages de i ovnen i ca. 7 minutter midt i ovnen, eller til de har en gylden overflade og lyder hule når du banker på dem underneden.

Så er de klar til at blive serveret! De er SÅ lækre med et godt lag smør eller en skive ost. Mums, velbekomme og spørg endelig hvis i har nogle spørgsmål til opskriften, velbekomme!

DSC_0019

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *