Bagværk

Biga(surdej) – lav nemt og enkelt det lækreste brød

biga

Biga er en tynd surdej jeg foretrækker at bruge i hvidt brød eller i min pizzabund. Bigaen er modsat den klassiske surdej meget tyndflydende, hvor den mere klassiske surdej godt kan virke som en meget våd og klistret dej.

En biga skal ligesom en almindelig surdej passes og plejes løbende. Jeg giver ca. min 2 spsk vand og 1 spsk hvedemel hver dag, både for at fodre den sådan at den har noget at arbejde med, men også for at jeg ikke lige pludselig står og mangler hvis jeg har lyst til at bage brød eller pizza.

Jeg har udelukkende lavet min surdej på hvedemel, da jeg som udgangspunkt bruger min biga til lyse brød og pizzabund. Hvis jeg vil have et grovere brød tilsætter jeg dette når jeg laver brødet. Ved at gøre dette synes jeg at jeg får brugt min biga meget oftere.

Du skal bruge:

3 dl vand

3 dl hvedemel

Fremgangsmåde:

Pisk vand og hvedemel godt sammen til der ikke er flere klumper. Hæld blandingen på glas (det er vigtigt glasset slutter helt tæt).

Der går omkring 5 dage før bigaen kan bruges, da den skal have tid til at blive godt gæret.

Hver dag i de 5 dage er det vigtigt man åbner glasset engang imellem, da glasset ellers kan springe pga. trykket.

Derudover skal du hver dag tilsætte 2 spsk vand og 1 spsk hvedemel.

Held og lykke med din biga 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *