Aftensmad og frokost

Schnitzler i fad med pikant kokossauce

DSC_0004

Jeg er kommet i totalt efterårsstemning og det smitter af på min mad. Jeg er blevet helt vild med simreretter med ris til, og denne gang blev det til schnitzler i fad. Det er som regel koteletter i fad man tænker, men schnitzler er lidt mere magre og man kan derfor spise det med liiidt bedre samvittighed.

Jeg serverede ris og en sprød salat til. Jeg synes det er synd at komme dressing på salaten da der er en sauce, og dermed kan det hurtigt blive for meget hvis man bruger enten en hvid dressing eller en vinaigrette.

Du skal bruge:

Til 4 personer

4 schnitzler
2 (3) løg
2 hvidløg
4 tsk paprika
2 tsk cayennepeber
1 peberfrugt
4 gulerødder
400 g champignon
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpasta (140 g)
1 dåse kokosmælk (jeg brugte light)
150 g pikantost

Tilbehør:

Ris
Sprød salat uden dressing

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen på 220 grader alm. ovn.

Brun schnitzlerne af i ca. 1 1/2 minut på hver side med salt og peber. Kom dem herefter over i et ovnfast fad.

Snit alle grøntsagerne fint og steg herefter løg og hvidløg til de er gyldne. Tilsæt champignon og lad dem stege med kort. Hæld det over schnitzlerne og steg herefter gulerødder og peberfrugt. Kom også dem, over i det ovnfaste fad.

Steg paprika og cayennepeber kort af på en tør pande og tilsæt de hakkede tomater, tomatpastaen, kokosmælken og pikantost og smag til med salt og peber.

Hæld det over de andre ingredienser i det ovnfaste fad og bag det i ovnen i 20 minutter.

Kog imens risene efter anvisning på pakken.

Server med ris og en sprød salat uden dressing. Velbekomme!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *