Aftensmad og frokost

Ravioli fyldt med gorgonzola, svampe og pekan-rosmarin sauce

DSC_0019

Jeg havde simpelthen så god en dag i går! Efter jeg er flyttet til Amager, bor jeg 3 minutter på gåben, fra min fætter og kusine, og det simplethen SÅ skønt. Vi havde aftalt at mødes, og lave lækker mad sammen (de er MINDST lige så madglade som mig, det er det meste af min familie på min mors side 🙂 ). Når man er 3 personer skal man have 3 retter, det er da klart. Så vi fik uddelt, hvem der lavede henholdsvis forret, hovedret og dessert. Jeg elsker forretter så den nuppede jeg. Det var egentlig meningen, at jeg ville have lavet en krabbebisque, på krabber jeg selv ville have fanget, men min tålmodighed slap op, efter 1 time på Amager strand i søndags, så det må blive en anden dag.
Jeg var virkelig irriteret, over de krabber der ikke gad bide på, så jeg måtte tænke hurtigt, og det blev så til raviolier, som jo også er vildt lækre!

Raviolier er virkelig nemme og simple at lave, jeg tror det er det, med hjemmelavet pasta, der skræmmer folk væk, da de skal have pastamaskine osv. Raviolier er muligt at lave uden pastamaskine, da du skal udstikke dem. Derfor er der ingen undskyldning 🙂

Jeg lavede mine med fyld af gorgonzola og svampe, dertil havde jeg lavet en brunet smør sauce med pekannødder og rosmarin. Det fungerede simplethen så godt, og min mund havde en FEST! Jeg kan virkelig anbefale denne ret, hvis du i weekenden får gæster, eller bare vil forkæle familien/vennerne.

Du skal bruge:

Forret til 4 personer:

2 æg
200 g durummel eller tipo 00
1 fed hvidløg
1/2 løg
300 g brune champignon
80 g gorgonzola
1 æg til pensling
80 g smør
30 g pekannødder
5 stilke rosmarin
Saften fra 1/2 citron
Salt

Fremgangsmåde:

Kom melet i en skål. Lav en fordybning i melet og skål æggene ud heri. Pisk æggene sammen og de vil langsom optage mere og mere af melet.

Herefter æltes det godt sammen og pakkes ind i husholdsningsfilm. Lad det hvile på køl i minimum 30 min.

Hvis du har en pastamaskine bliver det en del nemmere, men det kan også fungere blot med en kagerulle.

Imens pastaen trækker laver du fyldet til raviolierne.

Star med at med hak løg og hvidløg fint. Børst svampene fri for jord og skær dem i små både. De skal være forholdsvis små for at det bliver nemt at få ind i raviolierne.

Steg nu løg, hvidløg og svampe på en pande uden fedtstof. Lad det køle af og bland det herefter med gorgonzolaen.

Om du har pastamaskine eller ej, rulles dejen tyndt ud. Pas dog på at den ikke bliver FOR tynd, så kan den nemlig blive meget skrøbelig og nemt flække når raviolierne skal samles.

Udstik cirkler med en udstikker eller et glas. ca. 5-6 cm i diameter 🙂

Jeg fik 32 cirkler, dermed 4 pr. person 🙂

Fordel fyldet på 16 af cirklerne, pensl kanten med pisket æg og læg herefter en cirkel ovenpå.

Pres ‘låget’ godt ned over fyldet sådan at det ikke flyder ud af kanterne. Pres dem herefter sammen med en gaffel og gentag med dem alle.

Kog dem i ca. 4 minutter alt efter størrelse.

Pekan-rosmarin sauce

Hak pekannødderne fint og rist dem af i en lille kasserolle. Kom herefter finthakket rosmarin (uden stilke) og smør i. Lad det smelte ved lav varme. Du kan med fordel sætte det over, inden du får igang med at samle raviolierne.

Smag til med salt og citronsaft.

Anret 4 raviolier pr. person og kom en god skefuld af pekan-rosmarin saucen ovenpå. Pynt eventuelt med rosmarin og tallerkensmækkere. Velbekomme!

DSC_0010

DSC_0022

 

2 Responses

  1. Tror på, at der var fest i din mund – hvor lyder det bare lækkert!!

    1. Det kan jeg garantere! Det var simpelthen så lækkert, hvis jeg selv skal sige det, spring endelig ud i det! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *