Aftensmad og frokost

Boller i karry med blomkål

DSC_0020

Boller i karry er en klassiker i de fleste hjem, også her. Jeg forsøgte mig med en udgave af boller i karry, hvor jeg lavede saucen af blomkål, og det blev virkelig en succes. Jeg havde en håndfuld veninder som smagspanel, og de var elle vilde med udgaven!

Du skal bruge:

Til 4-6 personer

Kødboller:
400 g hakket kalv og svin
Salt og peber
3 løg, revet eller blendet
1 æg
3 spsk hvedemel

1 liter grøntsagsbouillon eller vand med grøntsagsbouillonterninger.

Karrysaucen:
1 blomkål
8 dl grøntsagsboullion fra da du kogte kødbollerne
4 spsk karry
Salt og peber
Eventuelt lidt hvedemel til jævning

Topping/tilbehør:

4 dl kogte ris
Mango, i tern
Æbler, i tern
Peanuts

Fremgangsmåde:

Rør farsen til kødbollerne god sammen og form små kødboller.

Bring grøntsagsbouillonen i kog og kom herefter bollerne i. Kog dem i ca. 10-12 minutter alt efter størrelse.

Kom kødbollerne over i en skål eller fad og mål 8 dl grøntsagsbouillon af til karrysaucen.

Skær blomkålen i små stykker. Gerne i små stykker, da kogetiden så bliver forkortet. Kog blomkålen med grøntsagsbouillonen, karry og salt og peber. Når blomkålen er kogt mørt blendes karrysaucen. Er den for tynd kan du med fordel lave en meljævning hvor du blander 2 spsk hvedemel med 2 spsk koldt vand. Rør det godt sammen sådan der ikke er flere klumper, og hæld herefter i saucen til den har den rette konsistens.

Smag til med karry, der er meget forskel på karry. Jeg har en forholdsvis stærk karry og kan også godt lide min karrysauce stærk, men smag endelig selv til. Kom herefter kødbollerne i saucen og varm det hele godt igennem.

Server med ris, mango, æbler og peanuts. Velbekomme!

DSC_0019

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Your name *

Your website *

Comments *